
OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING (DoC)
Hvis I fremstiller, importerer eller sælger produkter til kontakt med fødevarer, er en gyldig overensstemmelseserklæring (Declaration of Compliance, DoC) lovpligtig. Den dokumenterer, at jeres produkter opfylder alle krav i lovgivningen og kan bruges sikkert i fødevareindustrien.
Hos FCMtesting ApS i Odder, syd for Aarhus, hjælper vi jer med udarbejdelse, gennemgang og opdatering af overensstemmelseserklæringer.
Hvad er en overensstemmelseserklæring
Det er et juridisk dokument, som bekræfter, at produkter eller materialer til fødevarekontakt opfylder relevant lovgivning, bl.a. forordning (EF) nr. 1935/2004 og (EU) nr. 10/2011 for plast. I Danmark kræves en DoC ved B2B-salg for alle materialer, mens kravet i øvrige EU-lande som udgangspunkt kun gælder for plast. Uden en korrekt erklæring kan produkterne ikke lovligt sælges.
Hvilke produkter kræver en overensstemmelseserklæring
Erklæringen gælder for alle materialer, bl.a.: plast, papir, glas, keramik, metaller, silikone, gummi, træ, laminater, lim, kompositter og farver/coatings.
Hvis produktet – helt eller delvist – kommer i direkte eller indirekte kontakt med fødevarer, fx emballage, redskaber eller produktionsudstyr, skal der foreligge en gyldig erklæring.
Hvad skal erklæringen indeholde
En overensstemmelseserklæring (DoC) skal dokumentere, at materialet overholder gældende EU- og nationale regler, og skal indeholde:
- Identifikation af materialet eller genstanden (navn, type, batch m.v.)
- Virksomhedens navn og adresse samt producent/importør, hvis relevant
- Dato for erklæringen
- Bekræftelse af overholdelse af gældende regler: EU 10/2011 for plast og 1935/2004 for alle materialer samt relevante nationale eller branchekrav
- Oplysninger om stoffer med restriktioner, migration eller NIAS, renhedskriterier og anvendelse (tid, temperatur, fødevaretype, areal/volumen), hvis relevant
- Bekræftelse af funktionelle barrierer, oparbejdningsbatch eller genanvendte stoffer, hvis relevant
- Navn og underskrift fra ansvarlig person
Erklæringen skal altid være opdateret og kunne fremvises ved kontrol. Manglende dokumentation kan føre til tilbagetrækning og sanktioner.
Download gratis skabelon til overensstemmelseserklæring
Brug vores gratis skabelon som udgangspunkt for jeres egne erklæringer om fødevarekontaktmaterialer.
Download skabelonen her: [Skabelon til DoC]
Skabelonen er vejledende og skal tilpasses jeres konkrete produkter og virksomhed.
Lovgrundlag for overensstemmelseserklæringer
Skabelonen til overensstemmelseserklæring er baseret på gældende EU-lovgivning for fødevarekontaktmaterialer.
Specifikt omfatter det: EU-forordning 10/2011, som fastlægger krav til plastmaterialer og plastgenstande, samt forordning (EF) 1935/2004 for alle typer fødevarekontaktmaterialer.
Download lovteksten her: [Download pdf]
Bemærk: Formålet med lovteksten er at give et juridisk referencepunkt. Ansvarlig virksomhed skal stadig sikre, at erklæringen er korrekt udfyldt for egne produkter.
Hvorfor bruge professionel hjælp
Lovgivningen er kompleks og ændrer sig.
Hos FCMtesting ApS sikrer vi, at jeres dokumentation:
- Overholder EU- og nationale regler
- Passer til jeres specifikke produkter
- Underbygges af relevante tests og analyser
- Lever op til myndigheder, detail og industrikunders forventninger
Vi hjælper med udarbejdelse, validering og opdatering – både til nye og eksisterende produkter.
Vores ydelser omfatter:
- Tests på vores akkrediterede laboratorie
- Udarbejdelse af overensstemmelseserklæringer
- Kontrol og validering af dokumentation
- Teknisk dokumentationspakke
- Vejledning i analyser og fortolkning
- Dialog med laboratorier og testinstitutter
- Rådgivning ved markedskontrol og myndighedskontakt
Fordele ved FCMtesting ApS
- Eksperter i EU-regler
- Effektiv og grundig service
- Tidsbesparelse og elminiering af fejl
- Fuld compliance og markedstilgang
- Sikker dokumentation til myndighedskontrol
Kontakt os på telefon 41 20 00 49 eller via email for hjælp med jeres overensstemmelseserklæring.
