Metaller

Vi tester, dokumenterer og rådgiver, så jeres produkter lever op til gældende lovkrav.

Metaller

Sikkerhed ved metaller i kontakt med fødevarer

Hos FCMtesting ApS i Odder, syd for Aarhus, sikrer vi, at jeres metalprodukter lever op til gældende EU-forordninger og nationale standarder. Vi leverer dokumentation, så I kan markedsføre produkterne sikkert og lovligt.

Vi tilbyder:

  • Release test for at sikre, at jeres produkt ikke afgiver metaller over de tilladte grænser.
  • Overensstemmelseserklæring i henhold til EU-reglerne, så jeres dokumentation er juridisk korrekt.
  • Rådgivning om lovgivning og dokumentationskrav, så I opnår fuld compliance.

Hvad skal I være opmærksomme på ved metal og fødevarekontakt?

Metalprodukter til fødevarekontakt kræver særlig opmærksomhed. Der er både tekniske og kemiske forhold, som kan påvirke sikkerheden. Hos FCMtesting deler vi den viden, der gør det lettere at træffe de rigtige valg.

Syreholdige fødevarer nedbryder metal

Syreholdige fødevarer som tomatsauce, citrusfrugter og frugtgrød kan nedbryde metallets overflade og frigive metaller direkte til fødevaren. Det gælder især ubehandlede metaller som aluminium, jern og kobber. Vand kan også medvirke til korrosion og afgivelse over tid. Derfor taler man om release i stedet for migration, når man tester metaller – fordi der sker en kemisk nedbrydning, ikke blot en diffusion.

I fødevareindustrien anvender man ofte syrefaste rustfriståltyper, men disse er dyrere og ikke nødvendigvis det rigtige valg til alle applikationer.

Nogle vælger at coate den side af metallet, der er i direkte kontakt med fødevaren, hvis ikke der anvendes syrefast metal. Det kan være en lak, en polymerbelægning eller en anden form for barriere, der beskytter mod nedbrydning og afgivelse. Valget afhænger af både fødevaretype og produktets anvendelse.

Hvornår er en release test relevant?

En release test måler, hvor meget metal der afgives til fødevaren under realistiske forhold. Det kan være bly, cadmium eller andre metaller, afhængigt af produktets sammensætning. Vi hjælper jer med at vælge den rette testmetode og tolke resultaterne korrekt, så I undgår fejl og opnår fuld compliance.

Rengøringsvenlige metaloverflader

Ved industriel brug af metal i fødevareproduktion er overfladebeskaffenheden afgørende. Glatte og ikke-porøse overflader er lettere at rengøre og mindre tilbøjelige til at fastholde madrester og bakterier. Undgå for syreholdige rengøringsmidler, og sørg for at overfladen er resistent over for de rengøringsrutiner, der anvendes i jeres produktion.

FIND FLERE INFORMATIONER OM METAL PRODUKTER

Metaltyper anvendt til fødevarekontakt

  • Rustfrit stål – Korrosionsbestandigt og holdbart, især AISI 304 og AISI 316 (syrefast).
  • Aluminium og aluminiumslegeringer – Let og varmeledende, kræver ofte belægning eller anodisering.
  • Kobber og kobberlegeringer (messing, bronze) – Kræver regulering pga. kobberioner.
  • Jern og støbejern – Anvendes til gryder og pander, beskyttes med belægning eller seasoning.
  • Tin og tinbelagte materialer – Typisk i konservesdåser, kræver lakbelægning mod migration.
  • Zink og galvaniserede metaller – Sjældent i direkte kontakt, bruges i beholdere og rør.
  • Sølv og ædelmetaller (guld, platin) – Mest til bestik og dekoration, har antibakterielle egenskaber.

Lovgivning og retningslinjer for metaller

Tip: Brug altid den nyeste lovtekst. Vælg “In force” / “I kraft” og den seneste konsoliderede version på EUR-Lex.

FAQ – Test og dokumentation af metaller

Skal rustfrit stål testes for fødevarekontakt?
Ja. Det testes for nikkel og krom, især ved kontakt med sure fødevarer. Se rammeforordning 1935/2004.
Er der forskel på kravene til aluminium og jern?
Ja. Aluminium har specifikke grænseværdier og vurderes ofte ud fra BfR’s anbefalinger. Jern vurderes ud fra generelle principper og test for tungmetaller.
Hvilke metaller og legeringer testes typisk?
Rustfrit stål, aluminium, jern, kobber, messing, tin og zink. Testen afhænger af anvendelse og overfladebehandling.
Er der krav om dokumentation og sporbarhed?
Ja. Alle metalprodukter skal have en overensstemmelseserklæring (DoC). Se guide til DoC.
Hvilke fordele har metaller som fødevarekontaktmateriale?
De er holdbare, varmebestandige og nemme at rengøre – velegnet til både industri og husholdning.
Scroll to Top