GLAS & KERAMIK
Vi tester, dokumenterer og rådgiver, så jeres produkter lever op til gældende lovkrav.

Sikkerhed er afgørende, når glas og keramik kommer i kontakt med fødevarer
Hos FCMtesting ApS i Odder, tæt på Aarhus, hjælper vi jer med at sikre, at jeres glas- og keramikmaterialer lever op til gældende EU-regler og national lovgivning, så I trygt kan bringe jeres produkter på markedet.
Hos FCMtesting tilbyder vi:
- Migrationstest for at sikre, at jeres produkt ikke afgiver skadelige stoffer over de tilladte grænser.
- Overensstemmelseserklæring i henhold til EU-reglerne, så jeres dokumentation er juridisk korrekt.
- Rådgivning om gældende lovkrav og dokumentationskrav, så I opnår fuld compliance.
- For produkter, der importeres fra lande uden for EU, kan vi også hjælpe jer med at gennemgå dokumentation eller sætte test.
Hvad skal du være opmærksom på, når glas og keramik kommer i kontakt med fødevarer?
Glas og keramik bruges ofte til emballage, servering og opbevaring af fødevarer. Men ikke alle produkter er automatisk sikre. Materialer og overflader kan afgive uønskede stoffer, især ved kontakt med syreholdige fødevarer. Hos FCMtesting deler vi den viden, der gør det nemmere at træffe de rigtige valg.
Keramik – glasuren er afgørende
Glasuren er det yderste lag på keramik og er typisk i direkte kontakt med fødevaren. Mange keramikere udvikler deres egen glasur for at opnå et særligt udtryk, men det kan medføre risiko for afgivelse af tungmetaller som bly og cadmium. Hvis du selv blander glasur eller tilsætter stoffer for farve, glans eller struktur, bør du få testet, om produktet stadig overholder grænseværdierne. Vi ser ofte, at håndlavet keramik kræver migrationstest for at dokumentere sikkerheden.
Glas – indfarvning kræver opmærksomhed
Glas har ikke glasur, men kan være indfarvet eller dekoreret. Hvis du bruger metalliske oxider eller pigmenter til at farve glasset, kan det påvirke materialets egnethed til fødevarekontakt. Farvet glas kan afgive stoffer, især ved kontakt med syreholdige væsker eller ved opvarmning. Vi hjælper jer med at vurdere, om jeres indfarvning kræver test, og hvordan I bedst dokumenterer produktets sikkerhed.
Hvad tester man for?
Ved både glas og keramik tester man typisk for afgivelse af bly og cadmium. Hvis der er mistanke om andre tungmetaller – fx ved egen glasurblanding – bør der foretages supplerende test. Testen udføres i eddikesyre, som simulerer kontakt med syreholdige fødevarer, og viser om afgivelsen ligger under de tilladte grænser.
Import – vær opmærksom på forskelle
Produkter fra lande uden for EU kan være fremstillet med andre materialer og efter andre standarder. Det gælder især glasurer og farvepigmenter, som i nogle tilfælde indeholder stoffer, der ikke er tilladt her. Vi hjælper jer med at gennemgå dokumentationen og sætte relevante tests op, så I undgår fejl og opnår fuld compliance.
FIND FLERE INFORMATIONER OM GLAS OG KERAMIK PRODUKTER
Hvilke materialetyper er der?
Materialetyper – Glas og Keramik
Glas:
- Sodaglas (standard husholdningsglas)
- Borosilikatglas (varmebestandigt)
- Hærdet glas
- Krystalglas / blyholdigt glas
- Farvet eller dekoreret glas
Keramik:
- Lertøj (porøst, glaseret)
- Stentøj (tæt, holdbart)
- Porcelæn
- Glaseret keramik
- Dekoreret keramik
- Lavbrændt / raku-keramik (ikke fødevaresikkert)
Lovgivning og eksterne henvisninger
Lovgivning og retningslinjer for glas og keramik
Tip: Brug altid den nyeste lovtekst. Vælg “In force” / “I kraft” og den seneste konsoliderede version på EUR-Lex.
- Forordning (EF) nr. 1935/2004: Generelle krav for alle materialer til fødevarekontakt, inkl. glas og keramik.
- Forordning (EF) nr. 2023/2006: Krav til god fremstillingspraksis (GMP).
- Direktiv 84/500/EØF: Specifikke krav til keramik, inkl. test for bly og cadmium.
- Dansk bekendtgørelse: Nationale krav til dokumentation og mærkning.
FAQ om test og dokumentation af glas og keramik
FAQ – Test og dokumentation af glas og keramik
- Hvilke stoffer testes i glas og keramik til fødevarekontakt?
- Primært tungmetaller som bly (Pb) og cadmium (Cd). Testen følger EU-direktiv 84/500/EØF og danske bekendtgørelser.
- Hvordan udføres test af glas og keramik?
- Materialet udsættes for fødevaresimulanter, og afgivelsen af tungmetaller måles. Resultaterne sammenlignes med grænseværdier fastsat i lovgivningen.
- Er der krav om overensstemmelseserklæring (DoC)?
- Ja. Producenter og importører skal dokumentere overholdelse af grænseværdier og testkrav. Se guide til DoC.
- Hvilke produkter er omfattet?
- Alle glas- og keramikprodukter beregnet til kontakt med fødevarer – fx tallerkener, krus, skåle, opbevaringsglas og bageforme. Også dekorative genstande, der kan komme i kontakt med fødevarer, er omfattet.
